Dato:
07/06-2018

Kom med på turen til Lyø torsdag den 7. juni

Vi mødes ved Ø-færgen senest kl. 9.40 og tager med færgen fra Faaborg kl 10.00. Vi ankommer til Lyø 10.45.

Fra færgelejet følger vi kysten i østlig retning. Vi går gennem lave strandenge med græsende køer og flot udsigt mod Fyn. Her passerer vi to dybe tunneldale, der blev dannet, da isen smeltede under sidste istid for over 15.000 år siden. Vi forlader kysten og går mod vest med smuk panoramaudsigt over tunneldalene. Måske er vi heldige at se nogle af hjortene, som færdes i området. Videre ad Smedegyden til Lyø By. Efter en rundtur i byen, hvor vi betragter de idylliske gamle huse, kirken og kirkegården, følger vi Lyø Strandvej tilbage til færgelejet. Her er der borde og bænke, hvor vi kan spise vore madpakker og evt. tage en dukkert, inden vi tager hjem.

Turen er 5½ – 6 km. Vi giver os god tid til at nyde naturen og se på de ting vi kommer forbi.

Vi forventer at tage hjem med færgen fra Lyø 14.40  med ankomst til Faaborg kl. 15.40.

Har I har lyst, kan I forlænge turen og slå et smut forbi Klokkestenen på øens vestlige side. I kan enten sætte det lange ben foran fra start eller vente og tage færgen 17.10 med ankomst Faaborg 17.50. Denne omvej organiserer I selv, mens turlederne følges med kort gruppe på hele turen.

Lyø Café er lukket denne dag, og købmanden holder middagslukket fra 11.30 til 14.00, så vi skal ikke forvente at kunne købe hverken vådt eller tørt.

Der er ingen forhåndstilmelding til denne tur, da I selv skal købe jeres billet i billetstanderen ved færgelejet. Kom I god tid og undgå stress ved billetstanderen eller køb evt. billet via færgens hjemmeside.

Medbring:

Madpakke, drikkelse og siddeunderlag.

Godt fodtøj, evt. badetøj og godt humør.

Penge til overfarten. I skal selv Prisen for en tur/returbillet er:

·         40 kr. for pensionister

·         40 kr. per person ved grupper på mindst 10 personer

·         55 kr. for voksne

Ps. I tilfælde af udsigt til dagsregn aflyses turen.

Vel mødt. 

Hanne Baun Pedersen, Inger Vinther og Hanne Bøgholm Hansen.