Dato:
19/06-2018 - 21/06-2018

Tur til Fyns Hoved – fra 19/6 til 21/6 2018

Vi bor på Fyns Hoved Camping, hvor der er bestilt plads til 18 personer fordelt i 5 hytter. Der er toilet og bad i hytterne, men vi foreslår at baderummene på pladsen som er lige ved vores hytter benyttes.

I år skal I ikke regne med hvide duge og servering, men vi kan til gengæld love jer at I bor lige midt i en fantastisk natur og tær ved vandet.

Vi kører med Hårby Turistfart fra Faaborg til Fyens Hoved tur retur.

Afgang  fra Lidl i Faaborg. 19/6 kl. 08.30.

Vi får aftensmaden lavet på stedet, den første aften af en vietnameser, den anden aften bliver det lækre pizzaer. Morgenmad og madpakker sørger vi selv for. Hver hytte får kostpenge til indkøb i kiosken, hvor der bl.a. kan bestilles morgenbrød mm. Der er et lokale hvor vi kan dække bord og spise vores mad sammen. Er vejret godt, er der borde og bænke ved hytterne så vi kan være der. Det bliver spændende og anderledes, vi håber I vil nyde det. Og så kan vi snakke og hygge mens vi dækker bord og vasker op.

1. dag tirsdag den 19/6: Efter ankomst og indlogering vandrer vi fra Campingpladsen i den smukke natur ved Fyens Hoved ca. 12 km. Og så skal vi spise og hygge.

2. dag onsdag den 20/6: Med flextrafik til Kerteminde, hvor vi skal besøge Johs. Larsen Museet, byvandring og hjemmelavede isvafler. Retur til Campingplads med lokal bus, hvor fra der er mulighed for at se og opleve Nordfyn. Og så skal vi spise og hygge.

3. dag torsdag den 21/6: Vi bliver i området ved campingpladsen, går ture, bader og slapper af. Hjemkomst til Faaborg med Hårby Turistfart. Afgang fra Fyens Hoved: kl. 16.00.

Husk: madpakke og drikkelse til 1. dag. Medbring sengelinned, håndklæder og badetøj.

Pris ialt. Kr. 995,-

Tilmelding og betaling:

Skriv dig på tilmeldingslisten i klubhuset. Sidste frist for tilmelding og betaling er torsdag den 1. juni. Pengene skal indsættes på klubbens konto: Reg. 0828 konto nr. 120073.

Angiv dit navn og hvilken tur betalingen dækker.

 

Turledere: Ingerlise og Else

Det bliver godt nok spændende