Dato:
08/08-2019 - 08/08-2019

Kontakt:
Vibeke Verner, Annie Henriksen og Kirsten Andersen

Kære gå-piger Svelmø kalder! Svelmø er en 15 m høj moreneknold med høje klinter - to drag - Svelmø Trille mod syd og Lille Svelmø mod nord. I dag er der ingen faste beboer, men i 1921 var der 15 beboer på øen. De boede på en dobbeltgård midt på øen, men den brændte i 1976. Der er to ferieboliger på øen i dag. Den 8. august mødes vi på parkeringspladsen for enden af Østergyden kl. 10. Kør til Åstrup og drej højre om kirken mod Nakkebølle og følg vejen lige ud mod Svelmø. Turen starter med, at vi skal gå gennem lavt vand ca. 500 m til Lille Svelmø - vi anbefaler bade-eller gamle sko, som kan tåle vand. Herefter skifter vi til vandresko og går ca. 1 km over Lille Svelmø og Græsholm til Svelmø, hvor gåturen fortsætter ca. 5 km rundt. I alt går vi ca. 8 km. Vibeke har haft kontakt til ejeren Jan Villebro, og vi må gerne gå rundt om øen, når vi følger reglerne. HUSK: Påklædning : Korte- eller knælange bukser, som kan smøjes op. - Madpakke, drikkelse, skiftesko, badetøj og håndklæde, og det sædvanlige gode humør. Vi glæder os og håber på godt sommervejr. Mange vandrehilsner Vibeke Verner og Kirsten Andersen