Årets alpintur 2027 går til Stulfelden i Østrig, hvor vi indlogerer os på Hotel Flatcher. www.hotelflatcher.com
Det er jo ikke første gang, vi besøger den lille by og området, men vi tror, at de fleste vil se frem til igen at gæste disse skønne skiområder, med velpræparerede pister for enhver smag, ægte Østrigsk charme og et godt hotel.
Det bliver gensyn med Zell am See, den smukke gletcher Kitzsteinhorn, det kæmpe område ved Saalbach- Hinterglemm, Leogang og Fieberbrunn, der også byder på Østrigs bedste afterski, samt områdert Kitzski (Kitzhbühl). Sidstnævnte nåes fra hotellet med det lille lokaltog, der holder lige overfor.
Vi har vi som altid vores egen bus med, der bringer os rundt til de forskellige områder og er base for lidt afterski om eftermiddagen.
Vi bor på det gode hotel med den hyggelige bar, i den lille by, der også rummer et par kostalde, en kiosk og en togstation.
Turen afvikles i uge 7 med afgang fredag d. 12 februar 2027 fra Ingo i Faaborg.
I ugens løb besøger vi forskellige områder med vores egen bus, og der er som sædvanlig dømt hygge samt varme og kolde drikke, når vi samles ved bussen efter dagens strabadser.
Efter 8 dage på ski sætter vi os i bussen efter aftensmaden lørdag d. 20 februar 2027 og kører mod Danmark. Forventet hjemkomst først på eftermiddagen søndag d. 21 februar 2027
Morgenmad på ankomstdagen og middag inden afgang er inkluderet i prisen.
Rejseforsikring og skihjelm er et krav. Alle deltagere skal være medlem af FSM.
Tøv ikke med tilmelding, de sidste år er det gået meget stærkt.
Nedennævnte priser er betaling for bus + hotel med ½ pension og
8 dages liftkort:
Voksen kr 11.000
Unge f 2008-2010. kr 9.900
Børn f 2011-2020. kr. 8.900
Yderligere oplysninger:
Tilmelding,:
Sarah Dalskov mobil 26132484 sarahdalskov@msn.com
Hotel og indkvartering :
Bent Hansen mobil 20266528 bent.1963@gmail.com
Bussen samt pister/skiløb:
Torben Pedersen – mobil 22 75 36 01 – e-mail rohden@stofanet.dk og
Gunner Jespersen – mobil 20 22 60 20