Om Ski
Skiafdelingen udspringer af den oprindelige Faaborg Skiklub, og har i dag omkring 90 medlemmer

Faaborg Ski er den ældste af klubbens 5 afdelinger. Årsagen er den simple, at klubben startede som en skiklub, da den blev stiftet i 1960. Da klubben begyndte sin knopskydning med flere motionsformer overgik klubbens skiaktiviteter til “den nye” Skiafdeling og som i dag også går under det selvstændige navn Faaborg Ski.

Vi er omkring 90 medlemmer i afdelingen nogenlunde bredt fordelt med børn og unge, voksne og seniorer – og ligeledes en god blanding af kvinder og mænd.

Afdelingen ledes af Skiudvalget, der vælges af afdelingens medlemmer på Årsmødet. Afdelingen tilrettelægger selv sine aktiviteter og har eget budget at råde over inden for klubbens fælles økonomi. Afdelingen er repræsenteret i klubbens bestyrelse på lige fod med de øvrige 4 afdelinger.

Afdelingen er alene drevet af frivilligt arbejde som udføres af afdelingens medlemmer. Det gælder også de ugelange ture til Alperne og Norge. Det ligger samtidig i afdelingens værdisæt, at alle medlemmer bidrager til det fælles klubliv på tværs af klubbens afdelinger.

Årsmøde
Årsmødet er afdelingens årlige medlemsmøde, der afholdes i slutningen af hvert kalenderår. På årsmødet vælges medlemmer af Skiudvalget og forslag til det kommende års aktiviteter drøftes. Det er desuden på Årsmødet, at det overordnede budget for det kommende kalenderår godkendes.

Skiudvalget og arrangørgrupper
Skiudvalget leder og fordeler afdelingens opgaver og aktiviteter, og er ansvarlig for afdelingens økonomi. Skiudvalget arbejder ud fra det grundlag, der er besluttet på årsmødet hhv. inden for de rammer klubbens bestyrelse og generalforsamling udstikker.

For flerdagsturene til Alperne og Norge er der nedsat arrangørgrupper, der sørger for al koordinering og planlægning af den pågældende tur. Arrangørgrupperne har ansvaret for turenes økonomi og refererer til Skiudvalget.

Det er medlemmerne af Faaborg Ski der afgør, hvor mange medlemmer Skiudvalget skal have. Udvalget konstituerer sig selv og beslutter ligeledes selv sin forretningsorden. Dog er det et krav, at udvalget har en økonomiansvarlig og en repræsentant i klubbens bestyrelse.

Bent Bühl Hansen

Co-formand, Ski

Tlf. 20 26 65 28

Morten Holm

Co-formand, Ski

Tlf. 31 43 92 15

Kommende aktiviteter

01. november 2026
31. december 2026
25. februar 2027

Seneste nyheder

31. august 2026
30. november 2025

Se også

Kontakt

Bent Bühl Hansen

Co-formand, Ski

Tlf. 20 26 65 28