Generalforsamlingerne er klubbens øverste myndighed og afholdes en gang om året i februar måned. Bestyrelsen er ansvarlig for afholdelsen, og de formelle rammer for forsamlingen fremgår af vedtægterne. Helt klassisk er indholdet på generalforsamlingerne centreret om beretninger, eventuelle indkomne forslag og valg til bestyrelse og andre tillidsposter samt godkendelse af regnskab og budget.
Alle medlemmer kan deltage i generalforsamlingerne. Som medlemmer regnes alle, der forud for afholdelsen har betalt kontingent for indeværende år.
Valg til tillidsposter
5 af bestyrelsens medlemmer vælges på generalforsamlingen og vælges alle for en periode på 2 år. Formand og sekretær vælges i ulige år, mens næstformand, kasserer og bestyrelsesmedlem vælges i lige år. Desuden kan der vælges en eller flere suppleanter til bestyrelsen, og uanset antal vælges suppleanter for 1 år.
Foreningens 2 revisorer og revisorsuppleanten vælges også på generalforsamlingerne. Revisorerne vælges for 2 år, og den ene vælges i lige år, mens den anden vælges i ulige år. Revisorsuppleanten vælges hvert år for 1 år ad gangen.
Der er desuden tradition for, at redaktøren af foreningens hedengange klubblad Skismøren vælges på generalforsamlingen. Selvom den trykte version af bladet er omlagt så artikler og informationer i stedet publiceres her på hjemmesiden og kundgøres i nyhedsbrevet, fortsætter traditionen med valg af redaktør indtil videre.
For alle tillidsvalg gælder, at genvalg er muligt. Det er også muligt at lade sig vælge til en anden tillidspost end man hidtil har haft.
Social sammenkomst
Langt hen ad vejen er klubbens generalforsamlinger helt som i alle andre gode danske foreninger. Det er dog ikke alle steder man også laver en social sammenkomst ud af den formelle forsamling, som en GF jo er. Men det gør vi i klubben her – og gerne med både lidt at spise og drikke efter det formelle indhold er vel overstået.
Generalforsamling 2027
Indkaldelsen til Generalforsamling 2027 udsendes i starten af 2027. Det er dog allerede besluttet, at forsamlingen afholdes torsdag, den 25. februar 2027 kl. 18.00 i Forum Faaborg.
Næste generalforsamling
- Torsdag, den 25. februar 2027 kl. 18.00
- Forum Faaborg
Se også ...
Kontakt
Tidligere generalforsamlinger
Referater af tidligere generalforsamlinger er samlet neden for.
Generalforsamling 2026
Generalforsamlingen 2026 blev afholdt onsdag, den 25. februar 2026 kl. 18.00 i Forum Faaborg. Efter generalforsamlingen var klubben vært for et let traktement med mad og drikke.
Alle bilag er indsat i listen neden for. Links til bilag i referatet og indkaldelsen virker ikke, da de peger tilbage på den gamle hjemmeside.
Ekstraordinær generalforsamling 2026
Der blev afholdt ekstraordinær generalforsamling onsdag, den 25. marts 2026 i klubhuset. Formålet med mødet var valg af ny kasserer.
Generalforsamling 2025
Alle bilag er indsat i listen neden for. Links til bilag i referatet og indkaldelsen virker ikke, da de peger tilbage på den gamle hjemmeside.
Generalforsamling 2024
Alle bilag er indsat i listen neden for. Links til bilag i referatet virker ikke, da de peger tilbage på den gamle hjemmeside.
Generalforsamling 2023
Alle bilag er indsat i listen neden for. Links til bilag i referatet virker ikke, da de peger tilbage på den gamle hjemmeside.
Generalforsamling 2022
Generalforsamling 2021
Alle bilag er indsat i listen neden for. Links til bilag i referatet virker ikke, da de peger tilbage på den gamle hjemmeside.