16. september 2018 løbes Alpeløbet. Fra kl. 10:30 er der opvarmning mm. Ejvind Mogensens billeder fra løbet

Alpeløbet er et af Danmarks smukkeste motionsløb. Løbet afholdes i Svanninge Bjerge med deres bløde bakker og afvekslende natur. Her er åbne vidder og mange forskellige typer skov. Foruden den herlige oplevelse i naturen er løbet også blevet til en folkefest, hvor der efter løbet er mulighed for afslapning i de skønne omgivelser.

Familiedag. Inviter hele familien med i bakkerne denne dag. Ud over ruterne på 21,1 km og 10,3 km er der er også ruter på 3 og 5,8 km, som er velegnede for familier med mindre børn. Efter løbet er der mange aktiviteter for børnene ved den kæmpestore naturlegeplads ved målfeltet.

Grillhygge. Efter løbet er der mulighed for at købe grillpølser m/brød samt drikkevarer. Til alle med løbsnummer er der en gratis grillpølse m/brød.

Firma- / skoleskovtur i bakkerne. Hvad med at benytte dagen til at sætte fokus på sundhed og trivsel i din virksomhed/skole? Her er mulighed for at lave et socialt arrangement for alle medarbejdere/elever, med hygge bagefter. Virksomheder/skoler kan reservere plads til telte og medbringe grill.

Sted. Klubhuset, Odensevej 150, Naturlegepladsen, Svanninge Bakker, Faaborg.

Eftertilmelding til løbene kan foretages på løbsdagen ved Klubhuset fra kl. 9.00 indtil senest ½ time før start mod gebyr på 25 kr pr. deltager.

Startnummer udleveres på dagen.

Omklædning
Der er omklædningsfaciliteter incl. bad til damer og herrer i klubhuset.
Yderligere toiletbygning overfor klubhuset.

Opbevaring af værdier
Der er et bemandet telt til venstre på pladsen til opbevaring af værdier, tasker eller lignende.

Forplejning
Til alle løberne er der vand ved mål. På 10,3 km ruten er der yderligere et vanddepot midtvejs. På 21,1 km er der 2 vanddepoter på ruten.

Ved mål er der frugt til alle deltagerne.

Parkering
Parkering anvises i afmærkede områder på pladsen. Kørselsvejledning.

Førstehjælp
Samaritter på vagt ved mål, ligesom der er RADIOVAGT på ruterne, så evt. hjælp hurtigt kan tilkaldes.

Starttid

– deltagere på 21,1 km ruten: 11:00. Ruten.

– deltagere på 10,3 km ruten: kl. 11.15. Ruten.

– deltagere på 5,8 km ruten: kl. 11.20. Deltagerne kan både løbe og gå ruten. Ruten.

– deltagere på 3 km ruten: kl. 11.25. Deltagerne kan både gå og løbe ruten. Ruten er rimelig barnevogns venlig. Ruten.

Priser

  • halvmaraton 120 kr + administrationsgebyr 15 kr.
  • 10,3 + 5,8 + 3 km 80 kr + administrationsgebyr 15 kr.
  • børn (op til 15 år, født 2003 eller senere) 40 kr. + administrationsgebyr 15 kr.

Tilmeldingen slutter fredag den 14. september kl 23:59. Man kan efteranmelde sig på selve dagen for et ekstragebyr på 25 kr.

Præmier

3 km: præmie til 1,2,3 piger & drenge.

5,8 km. og 10,3 km: præmie til 1,2,3 piger, drenge, damer & herrer.

Halvmaraton: præmie til 1,2,3 damer & herrer.

Største hold: præmie til største hold.

Start nr: lodtrækningspræmier på forhåndstilmeldte startnumre.

Det uddeles medaljer til alle børn.

Til alle med løbsnummer er der en gratis grillpølse m/brød.

Tilmelding