Generelt om FSM
Faaborg Sport og Motion er en aktiv forening. Klubbens mål er, at alle medlemmer skal have en god oplevelse, når de motionerer.
Klubben dyrker ikke eliteaktiviteter, men mange medlemmer deltager med glæde i andre klubbers motionsaktiviteter.
Der findes følgende afdelinger: cykling, løb, gåmotion og skiløb/rulleski. Klubkontingentet giver adgang til de 4 afdelinger.
Hver afdeling har sit eget udvalg. Udvalgene tager sig af den daglige træning/motion og sikrer, at nye medlemmer bliver budt velkommen og inddraget i klubben.
Klubhuset
Klubben har et dejligt samlingspunkt i klubhuset på Gåsebjerg Sand ved Odensevej 150. Huset ligger midt i ”De Fynske Alper” med nogle af Danmarks bedste motionsruter lige uden for døren. Klubhuset ligger ved en af Danmarks største og mest populære Naturlegepladser, 2 km nord for Faaborg.
I huset er der særskilt omklædning og bad for mænd og kvinder. Herudover er der opholdsstue, køkken og bestyrelseslokale. Vi kan derfor både dyrke motion og efterfølgende tale om dagens oplevelser over en kop kaffe, øl eller sodavand.