Velkommen til vores løbeafdeling

Vi er omkring 120 motionsløbere i klubben. – Der er en god blanding af mænd og kvinder, som løber på forskellige niveauer, både med hensyn til turens længde og tempo.

Vores udgangspunkt for de ugentlige løbeture er vores klubhus på Gåsebjergsand, Odensevej 150, Faaborg. – Det er ikke faste ruter, der løbes. – Det afhænger af vejr og vind, samt hvor mange der mødt op. – Vi deler os i grupper, således at der kan løbes i forskelligt tempo og længde. – Der løbes som regel mellem 5 og 10 km, men længere ture kan forekomme. – Vi hjælper hinanden, og sørger for at alle kommer hjem i god behold.

Vi har et unikt område at løbe i – Svanninge Bjerge og Svanninge Bakker. – Det eneste sted på Fyn som er med i Danmarks Naturkanon. www.mst.dk/friluftsliv/danmarks-naturkanon/svanninge-bakker-og-bjerge/

Vi har gode parkeringsforhold ved klubhuset.

Er det ikke hele familien, der vil løbe, er der alligevel mulighed for ”underholdning” til ”ikke” løbere, for der er en naturlegeplads ved siden af klubhuset.

Har du lyst til at træne med os, møder du bare op ved klubhuset, så er der helt sikkert nogen, som tager dig med på en af dagens ture.

Du kan se mere om løbeafdelingen og træningstider ved at holde ”musen” på fanen løb.