Kom med på årets klubfælles løvfaldstur den sidste søndag i oktober, i år 27/10, hvor vi har haft en ekstra time at sove i efter nattens skift til normaltid. Om formiddagen har afdelingerne forskellige ture, og til frokost er bestyrelsen vært for en klubfælles afslutning med et let traktement – og måske, hvem ved, igen i år et festligt indslag eller to. Alle medlemmer er velkomne – det er uanset om man deltager i en af afdelingsturene og den klubfælles afslutning, eller man blot deltager i en af delene. Dog kræver deltagelse i traktementet tilmelding, så vi kan sørge for der er nok til alle.
Afdelingernes ture:
- Gåmotion byder ind med en vandretur, hvor der på udvalgte steder synges en sang fra højskolesangbogen. Bemærk, at ligesom de øvrige ture er denne tur åben for alle medlemmer, og altså for både mænd og kvinder!
- MTB er værter for en cykeltur, hvor der køres en tur på skov- og markveje på en distance og i socialt tempo, hvor alle kan være med.
- Løbere inddeler sig i hold ved afgang, og sådan at der bliver en passende løbetur til alle, der vil med. Også her gælder det både distance og hastighed. Der er typisk hold fordelt mellem 5 og 15 km., og herunder ture hvor man indimellem godt må gå.
Bemærk, at alle ture er åbne for alle medlemmer, og starter kl. 10 fra klubhuset, men kom gerne 9.50 aht holdinddelinger m.v.
Den fælles afslutning er kl. 12 til ca. 13 og afholdes i klubhuset. Husk tilmelding som skal være os i hænde senest søndag, den 20. oktober. Man kan godt deltage selvom man ikke har tilmeldt sig, men kan så ikke være sikker på der er mad og drikke – og det vil jo være rigtig ærgeligt 🙄
Tilmelding til traktementet senest søndag d. 20. oktober (klik her) eller brug den “analoge” liste, der hænger på opslagstavlen i klubhuset.
Glæder os til vi ses – mange hilsner arrangørgruppen
Flemming og Morten